Forståelse af nye grænser ved behandling af tilbagefald/refraktær follikulær lymfom
Hvad er det seneste inden for forskning i follikulært lymfom? Ekspert Dr. Kami Maddocks fra Ohio State University Wexner Medical Center deler en oversigt over opdateringer om BTK-hæmmere, anti-CD20-antistofterapier, CAR T-celleterapi og bispecifikke antistoffer.
Download guide | Download guide
Se mere fra START HER Follikulært lymfom
Relaterede ressourcer:
Udskrift:
Dr. Kami Maddocks:
Når vi ser på nogle af de ting, der er ændret i follikulært lymfom, har der faktisk været nogle virkelig spændende udviklinger i det sidste år inden for follikulært lymfom. Så når man ser på patienter, der har recidiverende eller refraktært follikulært lymfom, har vi faktisk set godkendelsen af tre forskellige nye behandlingsformer netop i det sidste år for recidiverende/refraktært follikulært lymfom. Så en af de terapier, vi så en helt ny godkendelse, og det er en terapi, der kombinerer en oral målrettet terapi med et monoklonalt antistof.
Så kombinationen af CD20-antistoffet, obinutuzumab (Gazyva), i kombination med BTK-hæmmeren zanubrutinib (Brukinsa) blev godkendt i marts 2024 til patienter med recidiverende/refraktær follikulær lymfom. Og dette var baseret på en undersøgelse, der sammenlignede den med anti-CD20-antistoffet med en enkelt agent. Så mens vi har fået godkendt CD20-antistoffer i både original behandling for follikulært lymfom og recidiverende sygdom, var det første gang, vi har fået godkendt en BTK-hæmmer til behandling af recidiverende/refraktær follikulær lymfom.
I maj 2024 så vi godkendelsen af faktisk den tredje kimære antigenreceptor T-celle eller CAR T-celleterapi for recidiverende/refraktær follikulær lymfom. Så tidligere har vi haft to forskellige CAR T'er, der målretter mod det samme antigen eller protein CD19 på cellen. Og den tredje behandling med samme mål blev godkendt i maj i år for recidiverende/refraktær follikulær lymfom. Og så i juni 2024 så vi faktisk godkendelsen af det andet bispecifikke antistof til behandling af recidiverende og refraktær follikulær lymfom.
Så tidligere fik vi en godkendt for næsten to år siden i december, og en anden, epcoritamab-bysp (Epkinly) blev godkendt i juni i år til patienter med recidiverende/refraktær follikulær lymfom. Så tre forskellige behandlinger godkendt i denne setting i det sidste år, hvilket øger mulighederne for patienterne. Det giver os også mulighed for at tænke på sekventering af disse midler. Og der er mange undersøgelser i gang for at beslutte eller overveje, hvad der er den bedste måde at sekvensere terapi på, fordi der ikke er noget rigtigt eller forkert svar i øjeblikket, i hvilken terapi du valgte og hvornår hos patienter med recidiverende/refraktær follikulær lymfom.
Og når vi så tænker på at styre, når vi vælger disse terapier, hvad er bivirkningerne af disse terapier og håndtering af disse bivirkninger? Højre? Fordi kemoterapi ofte bruges til patienter med indledende diagnose, og der er meget specifikke bivirkninger til kemoterapi og måder at håndtere disse bivirkninger på. Men når vi ser på nogle af disse nyere terapier, er vi nødt til at tænke på de forskellige toksicitetsprofiler, de har, og hvordan vi håndterer disse toksiciteter.
Så når vi tænker på de nyere terapier, såsom bispecifikke antistoffer og CAR T-celle terapier, er der meget specifik toksicitet med disse terapier, inklusive cytokinfrigivelse eller CRS. Og så noget, der hedder ICANS, som er immuneffektorcelle-associerede neurologiske toksiciteter, som er neurobivirkninger af disse terapier. Og så hvordan identificerer og håndterer vi disse terapier og ser nu endda på måder, hvorpå vi potentielt kan forhindre patienter i at have de specifikke toksiciteter.
