At vende tidevandet: Klinisk indsigt i en ny æra inden for behandling af småcellet lungekræft
Dr. Jacob Sands, viceprofessor for thoraxonkologi ved Dana-Farber Cancer Institute og adjunkt i medicin ved Harvard Medical School, skitserer gennembrud inden for behandling af SCLC, lige fra integration af immunterapi i førstelinjebehandling til lovende resultater i innovative kliniske forsøg, herunder CAR T-celleterapi og antistof-lægemiddelkonjugater.
Relaterede ressourcer:
Udskrift:
Dr. Nicole Rochester:
Hvad er de mest betydningsfulde fremskridt i det nuværende behandlingslandskab for småcellet lungekræft? Fem år. Og hvordan påvirker de patientresultaterne?
Dr. Jacobs Sands:
Heldigvis er der meget at tale om på dette område, især hvis vi inkluderer aktuelle kliniske forsøg, fordi der er mange lægemidler under udvikling, der har vist virkelig spændende resultater. Men bortset fra det, vil jeg strække det lidt mere end fem år, fordi det er så meningsfuldt. Det er de immunterapi-lægemidler, der nu er en del af vores førstelinjebehandling. Disse er lægemidler, der desværre sandsynligvis virker godt for måske 20 procent af individerne. Men blandt dem, hvor disse virker, kan de virke utroligt godt. Vi har patienter, der er mere end fem år fra deres første diagnose med udbredt småcellet lungekræft, som aldrig har fået anden behandling. De fik kemoterapi og immunterapi, og det er det.
De har endnu ikke fået anden behandling. Deres sygdom er under kontrol. Nu er det desværre en mindre delmængde af patienter, som dette virker for. Men jeg mener, jeg strækker mig for at sige, at vi faktisk kan kurere nogle mennesker for deres uhelbredelige sygdom ved at inkorporere disse immunterapi-lægemidler. Så førstelinjebehandling med kemoterapi plus immunterapi har været standardbehandlingen. For nylig har vi set ADRIATIC-forsøget. Dette var et forsøg i begrænset stadie efter kemo- og strålebehandling, der nu bruger durvalumab (Imfinzi), et af disse immunterapi-lægemidler efter kemo- og immunterapi. Det havde faktisk en ret imponerende indflydelse på overlevelse, både tiden indtil sygdommen opstod, og patienternes samlede overlevelse gjorde en virkelig stor forskel.
Så det er nu standardbehandlingen efter kemoterapi og strålebehandling i et begrænset stadie, hvorefter man får immunterapi i to år. Men for fem år siden så man også lurbinectedin (Zepzelca). Dette er et andet kemoterapimiddel, der fik en publikation fra det studie, som førte til godkendelse. Dette var en 105-patientkohorte inden for et enkelt studie. Det førte til FDA-godkendelse af et nyt lægemiddel mod småcellet lungekræft. Lurbinectedin er et lægemiddel, der gives én gang hver tredje uge. Det er ret veltolereret. Jeg tror, at hvad angår kemoterapimedicin, har det ikke mange af de toksiciteter, som folk bekymrer sig om. Der er nogle ting at overvåge, men generelt er det en håndterbar bivirkningsprofil som et nyt lægemiddel. For nylig har vi tarlatamab (Imdelltra). Dette har skabt store overskrifter, og det var et forsøg, der blev indskrevet i tredje linje og videre. Men dataene var så gode, at de blev godkendt i anden linje. Så jeg citerer ofte, at omkring halvdelen af de patienter, der får lægemidlet, drager fordel af lægemidlet. Det er 40 procent, der har en respons-respons-metode, hvilket betyder, at det faldt med mere end 30 procent. Og blandt disse personer var 43 procent af patienterne stadig i behandling på tidspunktet for det sidste datasæt.
Og det er ud over et års igangværende behandling og en hel del mere. Så vi kender endnu ikke loftet for, hvor længe dette lægemiddel kan virke. Hvornår det virker. Jeg nævnte, at omkring halvdelen af patienterne gavner det, men responsraten er 40 procent. Det skyldes, at selv med stabil sygdom, hvilket betyder, at den kunne være skrumpet med mindre end 30 procent eller vokset med mindre end 20 procent. Men i det interval ser vi sygdomskontrol og en del af det ud over seks måneder, hvilket jeg synes er meningsfuldt i tredjelinjebehandling og derover. Nu er det selvfølgelig patienterne ønsker, og det vi ønsker for dem, at noget skal virke i årevis, ikke bare i måneder nu, ved du. Men hvis noget virker i seks måneder endda, og så har du noget andet, der virker, og så noget andet, der virker, og noget andet, så kan du forlænge det til en meget længere tidsramme. Men det er spændende at se potentielt mange års gavn af et andet immunterapilægemiddel. Når det er sagt, sker der meget i kliniske forsøg, som også er ret spændende. Og jeg vil sige, at en af fordelene ved Dana-Farber såvel som nogle af de andre større akademiske centre er, at vi har flere forsøg med småcellet lungekræft.
En lige nu er CAR T. Så det handler i bund og grund om at indsamle immunceller fra patienter. Vi sender dem afsted og behandler dem, så de i bund og grund er trænet til at genkende småcellede lungekræftceller. Og så injicerer vi dem tilbage i patienterne. Så patienterne får deres egne celler tilbage, men nu er de i bund og grund trænet til at finde småcellede lungekræftceller og dræbe dem. Så behandlingen handler i bund og grund om at træne en persons eget immunsystem til at udføre arbejdet. Og det er spændende. Vi har tilmeldt patienter til det nu, og vi ser den teknologi komme ind i feltet oven i flere lægemidler, som vi kalder målrettet kemoterapi. Disse er i bund og grund kemoterapi, der er bundet til et antistof, så det finder en bestemt receptor på overfladen af cellerne, hvor det derefter trækker den forbindelse ind i cellen. Og så leveres kemoterapien til kræftcellerne i stedet for bare at gå overalt. Og det er en anden hel klasse af teknologi, der finder sted i kliniske forsøg. Nu er det lidt at skrabe i overfladen, hvad angår kliniske forsøg. Der er flere andre ting, jeg kunne komme ind på, men forsøgsmuligheder, tror jeg, er en virkelig vigtig overvejelse inden for småcellet videnskab.
Jeg vil sige, at på nuværende tidspunkt, især hvis man kombinerer det, jeg lige har sagt om de sidste fem år, med hvad der sker i tilgængelige kliniske forsøg, sker der mere inden for småcelleområdet med nye, effektive behandlingsmuligheder end historien om alt op til nu. Så det er virkelig spændende at se det som en mulighed for patienter og at se folk klare sig godt i så længere perioder.
Dr. Nicole Rochester:
Wow, det er utrolig spændende. Da du talte om at kurere en uhelbredelig sygdom, var det dér, du virkelig fangede min opmærksomhed.
