Fremskridt inden for forskning i småcellet lungekræft | Håb for fremtiden fra Patient Empowerment Network on Vimeo.
Hvilke nye behandlinger bliver undersøgt for småcellet lungekræft (SCLC)? Dr. Triparna Sen, en førende forsker på området, deler lovende opdateringer, herunder fremskridt med LSD1-hæmmere, DDR-hæmmere (DNA Damage Response) og DLL-3-målrettede behandlinger.
Dr. Triparna Sen er lektor i afdelingen for onkologiske videnskaber og meddirektør for Lung Cancer PDX Platform ved Icahn School of Medicine ved Mount Sinai i New York. Lær mere om Dr. Sen.
Se mere fra Thrive Small Cell Lung Cancer
Relaterede ressourcer:
Udskrift:
Catherine:
Dr. Sen, du er en førende forsker på området. Hvad er de seneste forskningsnyheder, som du kan dele med os om småcellet lungekræft?
Dr. Sen:
Der foregår en masse fantastisk forskning i mit laboratorium og laboratorier over hele verden. Jeg tror, for første gang i meget lang tid, at vi virkelig forsøger at dissekere små cellers biologi.
Det har været en forskning i fremstilling i mange år. Jeg tror, at vi nu virkelig er kommet til et punkt, hvor vi virkelig forsøger at forstå sygdommen. Jeg vil komme lidt mere ind på de spørgsmål, du forsøger at besvare. Så et af hovedspørgsmålene eller en af de vigtigste ting er en hindring for at få holdbare behandlingsmuligheder er, at frontline kemoterapi og immunterapi ikke virker så godt, som de burde, selv for de godkendte regimer, som er kemoterapien og immunterapien.
Patienterne har ofte ikke varige fordele. Selvom patienterne har varige fordele, er det kun i et meget mindretal af patientpopulationen, hvilket betyder, at kun omkring 10 til 15 procent af den samlede patientpopulation rent faktisk har nogen fordel af frontlinjebehandlingen. Så det vigtigste spørgsmål, som vi forsøger at besvare, er, hvorfor disse patienter ikke reagerer på immunterapi og kemoterapi i frontlinjen.
Hvad er mekanismerne for resistens over for kemoterapi og immunterapi? Primær modstand, hvad jeg mener med primær modstand er, at patienter, der aldrig reagerer. Sygdommen kommer tilbage, selv mens de får kemo i frontlinjen. Altså den primære modstand, mekanismerne. Selvfølgelig, når de har erhvervet resistens efter vedligeholdelsesregimet, når de kommer tilbage, hvorfor har disse patienter så denne erhvervede resistens over for kemoterapi og immunterapi? For først når vi forstår modstandsmekanismer, vil vi så kunne komme til kombinationsstrategierne.
Det er det næste forskningsområde, at når vi først har forstået mekanismen for kemoterapi og immunterapiresistens, kommer der en effektiv kombinationsterapi. Så hvad skal vi kombinere med immunterapi for at gøre immunterapi bedre? Jeg vil give dig et eksempel fra den forskning, vi lavede.
Så vores laboratoriefokus er som sagt på at gøre immunterapi bedre. Hvad vi forstod er, at der er visse epigenetiske modifikatorer som LSD1.
At undertrykke disse, undertrykke LSD1 med en lille molekylehæmmer, øger eller gavner faktisk responsen på immunterapi. Så nu ser vi på LSD1-hæmmere i kombination med immunterapi. Det er et område, vi fokuserer på. Den anden er, som vi har offentliggjort meget om, er DNA-skaderesponshæmmere, som virkelig virker i kombination med immunterapi og gør immunterapirespons bedre.
Nu undersøger vi i laboratoriet kombinationsstrategierne for at kombinere disse DNA-skaderesponshæmmere med immunterapi. Altså kombinationsstrategier. Jeg tror, at man altid kommer med nye mål. Jeg vil nævne, at der er mange nye mål, der lige nu er i de kliniske forsøg, og som faktisk viser virkelig, virkelig opmuntrende data.
Jeg taler om DLL3-målrettede BiTE'er eller ADC'er, vi har set, der viser foreløbige data. Vi har set en rigtig god rigtig god respons hos patienterne. Så at finde disse mål, der er meget specifikke for små celler, og som kan fungere i disse unikke populationer af patienter.
Så DLL3-målrettede agenter. Der er midler, der målretter mod B7-H3. Så vi kigger på disse nye mål, og hvor de kunne passe ind i det nuværende terapeutiske regime. Endelig, da småcellet lungekræft ikke er en kirurgisk sygdom, er vi nødt til at lede efter andre muligheder for at finde biomarkører. Så flydende biopsi. Flydende biopsi, hvad jeg mener med det er at forstå sygdommen ikke kun fra væv, men også fra blod.
Der er en masse forskning, der sker for at forstå biologien af små celler fra blodudtag fra disse patienter.
Så området med at bruge flydende biopsi eller at forstå sygdommen fra blodprøver er et af de områder, som mange laboratorier, inklusive vores, fokuserer på, og hvordan vi kan bruge disse blodprøver til derefter at overvåge sygdommen og også forstå resistensmekanismerne til forskellige stoffer. Jeg tror, det er de områder, vi undersøger, og jeg synes, det er meget vigtige områder, som vi skal tage fat på for virkelig at kunne håndtere småcellet lungekræft.
Catherine:
Hvad betyder disse fremskridt for småcellet lungekræftpatienter? Er du håbefuld?
Dr. Sen:
Åh ja. Selvfølgelig. Vi er altid håbefulde. Det er målet, ikke sandt. Målet er at have effektive behandlingsformer, der virker, og som virker i lang tid. Det gavner også patienterne i form af livskvalitet, hvilket betyder uden meget alvorlige bivirkninger.
Så meget håbefuldt. Fordi jeg tror, at det, der begrænsede os i alle de år i de sidste 40 til 50 år, er, at vi virkelig ikke forstod kompleksiteten af småcellet lungekræft. Det er en meget kompleks sygdom. Det er meget forskelligt fra ikke-småcellet lungekræft, som har disse mutationer, som du kan målrette medicin mod. Så der er disse EGFR-mutationer og KRAS-mutationer i ikke-småceller.
Men lille celle, det er det ikke. Det er ikke en sygdom, hvor vi har disse GATA-funktionsmutationer, som vi kan udtænke terapier imod. Det er en meget anderledes sygdom. Sygdommen er aggressiv. Sygdommen udvikler sig hurtigt, og den ændrer også sin fysiologi meget hurtigt. Så jeg tror for første gang, at vi virkelig prøver at forstå biologien. Det, der hjælper, er så at komme med meget informerede beslutninger om terapi.
Så ja, jeg er meget håbefuld. For jeg tror, at vi nu har mål om, at vi faktisk ser fordele hos patienterne. Jeg tror, at jo mere og mere vi forstår modstandsmekanismer, vil vi også være i stand til at håndtere det bedre.
Catherine:
Det er en meget lovende nyhed.
